Møbel


3d er ikke længere bare kasser med skygger på. I dag skaber vi også smukke billeder med bløde former som senge, sofaer, puder, tæpper osv.

3d-empire har 20+ års erfaring med møbler og design. Vi hjælper derfor gerne med at finde den rigtige løsning for jer. Det er uanset om, I ønsker billeder af alle varianter i alle materialer eller blot et stemningsbillede.

Vi hjælper både de små og de store producenter indenfor møbelbranchen. Og det er med billeder, animationer, konfigurator og 3d-filer til arkitekter.
Danny Falch
(+45) 23 60 23 94
dfo@3d-empire.dk

Produktbilleder


Alle kombinationer, alle farver og alle vinkler - giver rigtig mange billeder. Disse billeder skal se lækre ud, leveres hurtigt og gerne i høj opløsning. Det lyder sikkert velkendt for mange møbel- og designproducenter, og det er noget, vi er vant til at arbejde med. Vi starter med at scanne møblet/designet for at sikre, at vores model er tro mod det originale møbel. Stof og materialer bliver scannet/affotograferet, og vinkler samt lysforhold bliver bestemt. Nu er vi klar til at producere mange forskellige variationer af møblet.

Produktkonfigurator


En konfigurator, visualizer, produktdesigner osv. kaldes mange forskellige ting, men det handler om det samme... Hvordan ser produktet ud med den type stof, træ, ben og i den eller den opstilling? Det handler om friheden til at se alle mulighederne. "Hvis der ikke er et billede af det på nettet, så findes det ikke" - dette udsagn blev cementeret godt og grundigt under Corona-pandemien og har sidenhen sat sig som en standard. Med alle vinkler, alle farver, super kvalitet og gerne i form af augmented reality er forbrugere og forhandlere tilfredse.

Tegneprogram


Produktdesigner, konfigurator, room-designer - det kan også kaldes. Det handler om friheden til at sammensætte produkter, materialer og farver. Det kan være et program, der tillader opbygning af store produkter som reoler og sofaer, men også muligheden for at kombinere flere møbler. Det er vigtigt, at man kun kan sammensætte produkter korrekt, så vi skal have indgående kendskab til de regler, der gælder for serien - f.eks. ekstra ben, lågestop, maksimal længde osv. - for at undgå fejl. Vores løsninger kan integreres med webshops, økonomisystemer, PIM, ERP eller hvad der fungerer bedst for salg og struktur. Der kan genereres styklister, billeder, augmented reality, VR og alt andet, der er nødvendigt. I princippet fungerer det som en 3D-indkøbskurv: "What you see is what you get".

Miljøbilleder


Lifestyle-billeder, interiørbilleder, billeder på location - selv før prototypen er kommet, og uden at have en specifik location. Lad os høre, hvor du gerne vil hen billedmæssigt - stemning, stil og målgruppe - meget gerne med et moodboard eller et par referencebilleder. Skal der være sollys, der strømmer ind gennem vinduerne, kaster hårde eller bløde skygger, eller skal vi eksperimentere med noget, der ikke er muligt? Hvad foretrækker du?

Animation


Når møblerne er lavet i 3D, og de eventuelt også placeres i et miljø, som vi har skabt, så er det superenkelt at lave små film til web eller sociale medier. Kameraet kan glide langsomt forbi, og overfladerne kan spille i lyset, eller også kan lyset bevæge sig eller kaste skygger af træet udenfor vinduet, der blafrer i brisen. Animation tilfører meget liv, meget let - når først produkter og rum er skabt. Smukt og naturligt CGI.

Filer/ tegninger


Der er en efterspørgsel fra arkitekter, forhandlere og indretningskonsulenter på filer af møblerne, men en tegning er ikke bare en tegning. Det skal være den rigtige tegning til den rigtige målgruppe, ellers fungerer det ikke som det skal. Vi har foretaget en større undersøgelse for at finde ud af, hvordan filerne fungerer bedst. Vi har inddraget flere af landets største arkitektfirmaer for at forstå, hvordan de helst vil have filerne. Tag endelig fat i os, hvis der skal styr på de rigtige tegninger til de forskellige brugere.

AR


En stor del af kunderne/forbrugerne er allerede bekendt med Augmented Reality, og flere forventer, at det er en mulighed. Hvor meget fylder det, eller hvor fedt vil det se ud på væggen eller på gulvet? Når først møblet/designet har været prøvet af, er tanken plantet så dybt, at det skal realiseres i virkeligheden. Ingen tvivl om, at AR er kommet for at blive - det er tilgængeligt på stort set alle mobiler, ser godt ud, og er let at bruge.