Vi har siden 2000 specialiseret os i at visualisere produkter, idéer og brands. Vores arbejde spænder vidt fra bl.a. 3d visualiserede miljøer, produktbilleder, 3d-film, virtual reality til apps, web, konfigurations løsninger og augmented reality. I bund og grund kan alt visualiseres, men vi hjælper også med hvordan du stiller dine produkter til rådighed for arkitekter i de rette fil formater eller får styr på montagevejledninger og faktablade. Vi står til rådighed under hele processen, lige fra idégenerering til det færdige produkt.

Du er altid velkommen til at komme forbi og høre mere om hvad vi laver. Skriv eller ring, så gir vi kaffe og trækker en kanin op af hatten.

Vi ses

VR ELLER 360 GRADERS VISNING AF RUM, GIVER FRIHED TIL AT KIGGE LIDT RUNDT.

Konfigurator

Hvis det kan købes, skal de vises. Kunders ønske om at se det færdige produkt inden et køb bliver stadig større og inden længe vil det være et krav. Der er ikke nok at fortælle at den kommer i grå, grøn og blå – det skal vises.
Show, dont tell

Klik på materialerne og se resultatet.

Stof:
Ben:

App

De fleste opgaver vi arbejder med tager udgangspunkt i 3d på den ene eller den anden måde og apps er ingen undtagelse.

Her er det mest konfiguratorer og tegneprogrammer der præger billedet, men der sker rigtig meget ude bagved - for hver app har et backend og der kan kobles til alverdens databaser og funktioner.

Det er ikke bare et legetøj – det er et værktøj.

Bolig

Vi har lavet billeder af enfamiliehuse i mange år og det gør vi stadig for alle de store og nogle af de små. Man kan godt snakke konstruktion og byggematerialer med os, for vi forstår godt hvad du siger.

Der er også gennem tiderne lavet billeder af mange typer bygninger i hele landet fra bryggen til Aalborg, fra luften og i øjenhøjde. Vi har faste lave priser på bolig visualisering, og hjælper gerne med at finde de rigtige vinkler.

Møbler

Møbler i flere materialer, i det rigtige miljø og gerne hurtigt – og det gør vi mere og mere. Vi skal bare bruge en tegning af møblet og gerne et par fotos hvis der er en af de bløde og så kan vi køre det ud i et utal af farver og materialer, og i flere vinkler.

Giv os et moodboard eller en idé om hvilket miljø møblet skal stå i og så bygger vi rummet.

Skal møblet bruges af arkitekter og/ eller til visualisering, så laver vi de rigtige filer – Revit, Max, 3ds, Obj, Dwg.

Køkken og Bad

Vi har i mange år arbejdet med køkken og bad visualisering og har ret stor erfaring inden for området.

Et køkken er jo husets vigtigste rum og bør også vises sådan.

Vi udformer gerne selv rum og vælger indretning, der passer til køkkenet og arbejder gerne ud fra moodbords og specifik indretning.