Autogenererede filer
Hos 3d-empire tilbyder vi en avanceret service, hvor vi autogenererer tegningsfiler direkte baseret på data fra virksomheders PIM- eller ERP-systemer. Denne automatiserede proces skaber produktbilleder, 3D-filer (STEP, OBJ, DWG m.fl.) og 2D-tegninger med mål, som matcher præcist de enkelte varianter i jeres sortiment.
Især virksomheder med mange produkter, der følger en ensartet designlinje med utallige variationer, som eksempelvis flanger, rør og fittings oplever stor værdi i denne service. Kunderne kan altid se det præcise produkt, både i billede og 3D-model, med korrekt antal huller og størrelsesforhold.
Vores autogenererede løsning kan integreres med almindelige PIM-/ ERP-systemer og databaser, det vigtige er at der er styr på produktdata. Fordelen ved at vi kan integrere løsningen med disse systemer er at vi skaber et SPOT (Single Point of Truth), hvor alle data kommer fra og automatisk kan rettes og redigeres fra.
Dette gør det muligt for jer at skalere jeres tegningsmateriale uden at gå på kompromis med kvalitet eller tilgængelighed, alt sammen med minimal manuel indsats.